Hvor stor er sandsynligheden for at huske en drøm, når man bliver vækket under REM-søvn?
Markant højere end fra rolig søvn. I det klassiske studie fra 1953 blev sovende forsøgspersoner vækket enten midt i en periode med hurtige øjenbevægelser (REM-søvn) eller efter mindst 30 minutter til 3 timers fuldstændig øjenro. Ud af 27 opvækninger under REM-søvn huskede 20 en detaljeret drøm, ofte med visuelle indtryk.
Forskerne beregnede, at sammenhængen var statistisk signifikant med en sandsynlighed under 1% for, at den var tilfældig (p<0,01), men noterede samtidig selv en usikkerhed ved at bruge denne statistiske test på så små talstørrelser. Den ærlighed er værd at tage med: fundet er stærkt, men baseret på et lille datasæt.
Betyder det, at man slet ikke drømmer i almindelig søvn?
Ikke helt. Ud af 23 opvækninger fra rolig søvn (uden øjenbevægelser) kunne 19 slet ikke huske noget, men de resterende 4 havde alligevel en form for drømmeerindring. Omvendt var der blandt de 27 REM-opvækninger 7 tilfælde med enten fuldstændigt erindringssvigt eller kun “en fornemmelse af at have drømt” uden konkrete detaljer.
Med andre ord: sammenhængen mellem REM-søvn og drømmeerindring er tydelig og stærk, men ikke et skarpt enten-eller. Nogen drømmeaktivitet, eller i det mindste erindring om den, forekommer også uden for REM-søvn.
Hvordan testede forskerne, om folk drømte?
Metoden var direkte: forsøgspersonerne blev overvåget med elektrooculografi (EOG), som registrerer øjenbevægelser under søvn. Når en periode med hurtige øjenbevægelser blev identificeret, vækkede forskerne personen med det samme og spurgte, om vedkommende havde drømt, og i givet fald hvad.
Til sammenligning blev de samme personer også vækket efter en periode med fuldstændig øjenro, udvalgt så den ifølge EEG-mønsteret repræsenterede en søvndybde, der lignede den under REM-perioderne, for at gøre sammenligningen så fair som muligt.