Hvad kendetegner REM-søvn rent fysiologisk?
REM-søvn er kendetegnet ved hurtige, rykvise øjenbevægelser, der optræder synkront i begge øjne, modsat de langsomme, rullende øjenbevægelser, man tidligere havde observeret hos sovende. Forskerne Eugene Aserinsky og Nathaniel Kleitman ved University of Chicago målte denne aktivitet med elektrooculografi (EOG) hos 20 normale voksne forsøgspersoner.
Det, der gjorde fundet bemærkelsesværdigt, var mønsteret: øjenbevægelserne optrådte ikke tilfældigt, men i regelmæssigt tilbagevendende perioder gennem natten, adskilt fra hinanden af længere strækninger med ro. Det var dette mønster, der fik forskerne til at undersøge, om periodrene hang sammen med drømme.
Hvordan opdagede forskerne sammenhængen mellem REM-søvn og drømme?
Forskerne vækkede sovende forsøgspersoner på to forskellige tidspunkter: enten midt i en periode med øjenbevægelser, eller efter mindst 30 minutter til 3 timers fuldstændig øjenro. I begge tilfælde blev personerne straks spurgt, om de havde drømt.
Resultatet var tydeligt. Ud af 27 opvækninger under øjenbevægelser huskede 20 en detaljeret drøm, ofte med visuelle indtryk. Ud af 23 opvækninger fra rolig søvn kunne 19 slet ikke huske noget. Forskerne beregnede selv, at sammenhængen var statistisk signifikant (p<0,01), men bemærkede samtidig, at den statistiske metode ikke var ideel til så små talstørrelser, en ærlighed om metodens begrænsning, der er værd at bevare.
Hvor mange REM-perioder har man, og hvor længe varer de?
I en separat del af studiet fik 11 forsøgspersoner lov at sove uafbrudt en hel nat, med et gennemsnit på 7 timers søvn. Den første REM-periode indtraf typisk omkring 3 timer og 14 minutter efter, personen faldt i søvn, men med stor individuel variation, fra 1 time og 40 minutter til knap 5 timer.
Selve perioden varede i gennemsnit 20 minutter, men kunne strække sig fra blot 6 til 53 minutter, og kunne forsvinde og genopstå flere gange undervejs. En anden REM-periode fulgte typisk omkring 2 timer og 16 minutter efter den første, og ved længere søvn opstod ofte en tredje og i sjældnere tilfælde en fjerde periode.
Kan man se det på kroppen, når nogen er i REM-søvn?
Ja, delvist. Åndedrætsfrekvensen steg målbart under REM-søvn, med et gennemsnit på 16,9 vejrtrækninger i minuttet mod 13,4 under rolig søvn, en forskel forskerne fandt statistisk sikker. Kropsbevægelser toppede også ofte omkring REM-perioderne, selvom bevægelse også forekom uden for dem.
Forskerne bemærkede desuden tidlige tegn på, at pulsen muligvis også var højere under REM-søvn. Dette var dog på daværende tidspunkt kun en igangværende observation, ikke en bekræftet konklusion i selve studiet.