Hvad fandt forskerne om søvn og hjernens rensesystem?
Et forskerhold ledet af Maiken Nedergaard offentliggjorde i 2013 et studie i tidsskriftet Science, der målte, hvor godt hjernen renser sig selv for affaldsstoffer i forskellige tilstande. De sammenlignede mus, der var vågne, mus, der sov naturligt, og mus, der var bedøvede.
Resultatet var tydeligt: pladsen mellem hjernecellerne, det såkaldte interstitielle rum, var markant større hos sovende mus. Hos sovende mus udgjorde rummet 23,4% af hjernevævet, mod kun 14,1% hos vågne mus. Bedøvede mus viste samme mønster som sovende mus.
Hvorfor betyder mere plads mellem cellerne noget?
Jo mere plads der er mellem hjernecellerne, desto lettere kan rygmarvsvæske strømme igennem vævet og skylle affaldsstoffer med sig. Forskerne målte, at indstrømningen af et sporstof fra rygmarvsvæsken var omkring 95% lavere hos vågne mus sammenlignet med sovende mus.
Det gjorde en direkte, målbar forskel for, hvor hurtigt hjernen kunne komme af med stoffer. Beta-amyloid, et protein der forbindes med Alzheimer’s sygdom, blev fjernet dobbelt så hurtigt hos sovende og bedøvede mus som hos vågne mus. Et neutralt sporstof uden forbindelse til sygdom viste samme mønster, mere end dobbelt så hurtig fjernelse under søvn, hvilket tyder på, at effekten ikke er specifik for beta-amyloid alene.
Hvorfor skulle hjernen rense sig bedre under søvn?
Forfatterne foreslår en mulig forklaring: at signalstoffet noradrenalin, som er mere aktivt under vågenhed, får det interstitielle rum til at trække sig sammen og dermed bremse rensningen. Under søvn falder den noradrenerge aktivitet, rummet udvider sig igen, og rensningen kan foregå mere effektivt.
Forfatterne understreger selv, at denne mekanisme kræver mere forskning, blandt andet for at afklare, hvilke celletyper der bidrager til, at rummet udvider sig, og om noradrenalin direkte styrer denne proces.
Er dette bevist hos mennesker?
Nej, og det er den vigtigste begrænsning ved dette studie. Alle målinger er lavet på mus, enten sovende eller bedøvede med ketamin og xylazin. Bedøvelse er ikke det samme som naturlig søvn rent biologisk, selvom studiet fandt, at de gav sammenlignelige resultater i denne sammenhæng. Der er endnu ikke tilsvarende direkte målinger af denne mekanisme hos mennesker, så overførslen fra mus til mennesker er sandsynlig, men ikke selv dokumenteret her.
Forfatterne konkluderer forsigtigt, at søvnens genoprettende funktion “kan være en konsekvens af” den øgede fjernelse af affaldsstoffer, en formulering der bevidst holder døren åben for, at mere end én mekanisme er på spil.