Hvad viste studiet om skærme og melatonin?
Forskere ved Harvard lod 12 forsøgspersoner læse fire timer før sengetid i fem aftener i træk, enten på en lysende tablet ved maksimal lysstyrke eller i en trykt bog under identisk, svagt lys. Hver person prøvede begge dele i et kontrolleret 14-dages forløb, så resultaterne kunne sammenlignes direkte for samme person.
Forskellen i melatonin var markant. Efter tabletlæsning faldt aftenmelatoninet med 55,1%. Efter læsning af en trykt bog steg det derimod med 18,8%. Kroppens indre ur, målt ved tidspunktet for melatoninets naturlige stigning om aftenen, blev forsinket med mere end halvanden time: klokken 22:31 efter tabletlæsning mod 21:01 efter den trykte bog.
Påvirkede det selve søvnen?
Ja, på flere målbare punkter. Det tog længere tid at falde i søvn efter tabletlæsning, 25,7 minutter i gennemsnit mod 15,8 minutter efter den trykte bog. REM-søvnen var også kortere: 109,0 minutter mod 120,9 minutter.
Deltagerne følte sig samtidig mindre trætte en time før sengetid efter tabletlæsning end efter den trykte bog, selvom det objektivt tog dem længere tid at falde i søvn. Det er en interessant detalje: den oplevede træthed og den faktiske søvnpåvirkning pegede altså i hver sin retning.
Kunne deltagerne mærke det næste morgen?
Ja. Deltagerne rapporterede, at de var mere trætte morgenen efter tabletlæsning og brugte længere tid på at blive helt vågne, sammenlignet med morgenen efter den trykte bog.
Hvor stærkt står dette resultat?
Studiet er lille, kun 12 deltagere, men designet er solidt til sin størrelse: hver person er sin egen kontrol, fordi alle prøvede begge betingelser. Det reducerer risikoen for, at forskellene bare skyldes tilfældige forskelle mellem folk.
Forfatterne peger selv på nogle begrænsninger. Fire timers læsning kan være mere end typisk aftenbrug for de fleste. Tabletten var indstillet til maksimal lysstyrke, og nyere skærme kan være endnu kraftigere. Enheden blev også holdt længere fra øjnene end typisk brug, hvilket trækker i retning af, at effekten i almindelig brug potentielt kunne være endnu større, ikke mindre. Endelig blev der ikke testet et sammenligningsapparat med andet lysspektrum, så forskerne kan ikke isolere, om det er lysstyrken eller den specifikke blå bølgelængde, der driver effekten.