Hvorfor har hjernen ikke et almindeligt lymfesystem?
Resten af kroppen bruger lymfekar til løbende at fjerne overskydende væske og affaldsstoffer fra vævet. Hjernen og rygmarven har ingen tilsvarende lymfekar. Det er overraskende, fordi hjernens celler har en høj stofskifteaktivitet og derfor burde have et stort behov for at komme af med restprodukter.
Almindelig diffusion er for langsom til at løse opgaven alene: ifølge kilden ville et protein som albumin skulle bruge over 100 timer på at diffundere gennem blot 1 centimeter hjernevæv. Der måtte derfor findes en anden, mere effektiv vej.
Hvordan fungerer det glymfatiske system?
Systemet er bygget op af tre led. Rygmarvsvæske (CSF) strømmer først ind gennem et rum, der omgiver hjernens pulsårer. Herfra pumpes væsken ud i selve hjernevævet gennem vandkanaler, kaldet AQP4, som sidder på støtteceller ved navn astrocytter. Væsken blander sig med hjernens egen mellemcellevæske (ISF) og fører affaldsstoffer med sig videre til et tredje rum omkring hjernens vener, hvorfra det til sidst ender i lymfekar i nakken og returneres til blodbanen og leveren.
Systemet har fået navnet “glymfatisk”, fordi det både er afhængigt af gliaceller (astrocytterne) og fungerer som en slags lymfesystem for hjernen. Ifølge kilden fjernes mellem 40 og 80 procent af hjernens større affaldsproteiner ad denne vej.
Hvorfor er det glymfatiske system relevant for hjernesygdomme?
Fejlfoldede proteiner som tau og beta-amyloid kan ophobes og blive giftige for hjerneceller, som det blandt andet ses ved Alzheimer’s sygdom. Når AQP4-kanalerne ikke sidder korrekt (som set ved traumatisk hjerneskade eller slagtilfælde), falder den glymfatiske rensning markant, ifølge kilden. Efter en hjerneskade kan mængden af tau i rygmarvsvæsken stige op til 40.000 gange.
Forfatteren peger på, at en bedre forståelse af det glymfatiske system i fremtiden kan åbne for nye måder at opdage og følge neurodegenerative sygdomme på, for eksempel ved brug af MR-scanning, som i dyreforsøg har vist sig i stand til at kortlægge, hvor godt systemet fungerer. Det er dog beskrevet som en fremtidig mulighed, ikke en etableret metode til brug på mennesker i dag.
Er det glymfatiske system forbundet med søvn?
Ja, sandsynligvis, ifølge et andet studie. Den specifikke kilde til denne artikel beskriver systemet og dets opdagelse i almindelighed, ikke hvornår på døgnet det er mest aktivt. Men et separat studie fra 2013 fandt, at det glymfatiske system hos mus arbejdede markant hurtigere under søvn end i vågen tilstand: se renser søvn hjernen for affaldsstoffer? for detaljerne. Bemærk, at det studie er lavet på mus, ikke mennesker.